Jagten på ørkenguldet
Knap 80 procent af landets areal er dog tør og gold ørken.
... at Jordan er et mandsdomineret land. Alligevel er to
af de mest populære personer kvinder. Det drejer sig om
de to dronninger - Noor og Rania.
... at Jerash er en af de bedst bevarede romerske ruinbyer
i Mellemøsten.
... at man som kvinde trygt kan rejse alene rundt i landet. Det er dog en god ide at dække arme og ben til.
Arrangør: Vi rejste med Apollo Rejser, der fra den 12. oktober har charterrejser direkte til havnebyen Aqaba. Herfra er det muligt at tage på rundrejser.
+ Amman er en moderne storby, blandt andet når det gælder shopping og restaurantbesøg.
+Hotelstandarden er høj, og er samtidig til at betale sig fra.
- Selv om Jordan årligt besøges af mange turister, taler de ansatte på hoteller og restauranter dårligt engelsk.
- Som mange andre steder i Mellemøsten flyder affaldet over alt. Det tager befolkningen ikke så tungt.
- Aftal altid prisen, når du tager en taxa - ellers bliver du snydt.
JORDAN: Vi skramler af sted i en gammel jeep, mens ørkenens rustfarvede sand hvirvler op bag os. Vores chauffør er ligeså gammel som jeepen, og de mange års ophold i solen har givet ham et ansigt som en slidt snørestøvle.
Vores latter får chaufførens ansigt til at lyse op i et stort smil, mens han fortæller om Wadi Rum.
Ørkenlandskabet, der ligger cirka 1.000 meter over havet, hører til blandt absolut smukkeste og mest bjergtagende i Arabien.
Her ligger meterhøje sanddynger mellem abrupte og imponerende rødbrune klippemassiver. Wadi Rum er i dag nationalpark, hvilket blandt andet betyder, at man ikke må køre rundt i bus her. Turen gøres også bedst i jeep - det giver én de bedste muligheder for at opleve de dramatiske, forrevne sandstensbjerge, der er spredt i ørkenområdet med jævn hånd. Alternativt kan man tage turen på kamleryg.
Her lever ørkenbeduiner med deres geder, og som besøgende skal man tage sig tid til at slå sig ned hos dem under teltdugen og nyde en kop te.
Senere bydes vi på fortræffeligt og mørt lammekød - stedet hvor det serveres er dog lidt for turistet for mit vedkommende.
Nogle dage forinden er vi landet i Amman.
"Welcome to the kingdome of Jordan", står der med hvide bogstaver på et officielt blåt skilt.
Og efter at have opholdt sig i landet i få dage, forstår man denne stavemåde.
Som når dronning Margrethe siger vi, når hun taler.
Det skyldes storhed og stolthed.
Amman byder på store boulevarder med moderne bygninger i rene, lyse farver, eller med glasfacader, der stolt knejser mod himlen.
Som besøgende skal man dog søge lokalkolorit.
Vil man se nærmere på det ægte jordanske byliv, skal man gå en tur i det gamle kvarter, der er indbegrebet af Orientens mystik.
Her finder man også de små markeder, hvor blandt andet grønthandlerne faldbyder deres grøntsager, og hvor også skrædderen og skomageren bor.
Det er også her, vi slår os ned på en lille bar og bestiller en kop kaffe.
Lidt derfra sidder en af de lokale. Han er godt klar over, at han bliver fotograferet. Den gamle araber, der nyder lidt frokost med sin hustru. Han smiler venligt til mig for at indikere, at det er helt i orden, jeg tager et billede af ham.
I centrum finder man også det højtbeliggende citadel, som byder på en fantastisk udsigt over byen samt det romerske teater med plads til 6000 tilskuere. Teateret er næsten 2000 år gammelt, men er i dag delvist renoveret og bruges til teaterforestillinger.
Amman rummer et par interessante vidnesbyrd om en dramatisk og omskifteligt fortid, hvor landet nåede både at være græsk, persisk og romersk.
Efter at være landet i Amman sætter vi kursen mod Det Døde Hav, der - bortset fra nogle flotte saltformationer - ikke er specielt køn, men som med et saltindhold på over 25 procent får ens krop til at opføre sig som en korkprop i en balje vand.
Vi rejser videre mod syd til Mellemøstens måske største attraktion - oldtidsbyen Petra.
Det er en fantastisk oplevelse at gå turen frem til oldtidsbyen ad en smal sti mellem enorme klipper, og pludselig for enden af den kilometerlange slugt stå foran den skjulte by.
Mødet med Petra er en oplevelse for livet.
Gemt af vejen for handelsruterne, glemt af omverdenen i over 700 år, mystisk og imponerende anlagt og med en fantastisk rig historie, der strækker sig 10.000 år tilbage i tiden.
I den rosa sandstensklippe er en 43 meter høj facade til et tempel hugget ud.
Ved siden af facaden er trinene dog først møjsommeligt lavet.
Templet kaldes for al-Khacneh, skattekammeret, og er blot en af mange spektakulære bygninger i den sagnomspundne by, der helt frem til 1812 var en velbevaret hemmelighed.
Det tog over 1.000 år at bygge templet, og byen er bygget af forskellige af datidens stormagter og har derfor levn fra såvel nabatæerne som romerne og grækerne. Stedet står i dag meget intaktt, når man tager den høje alder i betragtning. Dette skyldes, at Petra aldrig rigtig har været udsat for voldsomme angreb, samt at klimaet er relativt mildt og tørt.
Tilbage i byen går jeg med på jagt efter en IPhone.
Min jyske rejsekammerat får et drenget smil på læben, da han ser min. Og jeg lover ham, at jeg vil hjælpe ham med at finde en mobiltelefonforretning.
- Prisen er sikkert den halve, lover jeg ham.
Vores søgen fører os gennem snørklede og kringlede gade i såvel Petra som Amman. Det lykkedes ikke. Hos Orange, der har lavet en aftale med Appel i Jordan, kan telefonen ikke købes uden abonnement. Men som min noget ældre kollega sagde til mig:
- Min gamle mobiltelefon virkede steder, hvor din IPhone intet signal havde.
Dette måtte jeg give ham ret i, men jeg nænnede ikke at fortælle ham, at det var på grund af mit abonnement hos Telia.
Til gengæld kan man købe stort set alt andet - fra smykker over krydderier, ure og lædervarer til friskt frugt og grønt.
Rejsens clou - hvis man ser bort fra det turistede arrangement i ørkenen - var Wandi Rum.
Et øjeblik er jeg tilbage i Wadi Rums ørkenlandskab, hvor jeg lægger hovedet tilbage og nyder den stjernebesatte himmel.
Nøjagtig som Lawrence of Arabia må have gjort det, da han - som en væsentlig drivkraft i de arabiske landes løsrivelse fra Tyrkiet i tiden efter Første Verdenskrig - ofte opholdt sig i Wadi Rum. Og som beskrev stedet med ordene: "The Vast, echoing and God-like".
RSS