Synes I det er godt nok?
Vi har et handicappet barn på 11 år, som vi gennem tre år har søgt om, at få en aflastningsplads til hver fjerde weekend, men uden held. Det sidste år har vi så haft fem forskellige sagsbehandlere. Tænker at de må være udsatte for et umenneskeligt pres siden de så hurtigt rejser igen.
Desværre er vi langt fra de eneste forældre til handicappede børn, som oplever dette.
Vi har altid tænkt på sagsbehandlerensom en ressourceperson, som kunne vejlede os, men i praksis er det efterhånden sådan, at det har de ikke tid til. Selvom det på sigt jo må være forebyggende. Vi har et ønske om, at vores dreng må lære, at klare sig selv mest muligt, og på sigt måske få et fleksjob eller lignende.
Fakta er, at det jo er mens børnene er små, at man skal "ofre" penge på dem, for at forebygge at de "ryger" på førtidspension og i værste fald institution. Flere af de professionelle, som vi ellers har været i kontakt med, har sagt, at man som forældre er nødt til at sætte sig ind i regler og paragraffer, men er min primære opgave som mor ikke at være, en god mor?
Så mit spørgsmål er: synes I at det er godt nok?
Det bedste vi har oplevet er efter mange års søgning på en pædagogik, som virker på vores dreng, var at få en meget kompetent pædagogisk vejleder. Jeg undrer mig dog over, at man i den gamle Vejle Kommune havde denne ene pædagogiske vejleder, og stadig efter sammenlægningen "kun" har den ene pædagogiske vejleder!! Igen prøver jeg at tænke forebyggende. Det er hårdt for hele familien, at man har et handicappet barn, forstår så ikke hvorfor, der stadig kun er mulighed for én pædagogisk vejleder i så stor en kommune? Ved at ventelisten er meget lang, til gengæld er jeg sikker på, at det er noget som virker.
Vi er en familie, som ellers altid har klaret os selv, men min overbevisning er, at enhver kan opleve at komme til "kort" og have brug for hjælp i en periode af sit liv. Det er vel også derfor vi i sin tid opfandt velfærdssystemet?
Har altid troet på, at vi i dette samfund havde en samfundsmæssigforpligtigelse i at vare var på de ældre og de handicappede?? Kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres politiske holdninger hertil?








RSS