Vintermaraton gentages næste år
25.01.2010 kl. 09:38
Af Torben Juhler
Sne på ruten og iskold vind i ansigtet. Forholdene var langtfra optimale for deltagerne i den første lokale vintermaraton. Alligevel blev arrangementet så stor en succes, at det gentages til næste år.
- Vi tror, det er kommet for at blive med den begejstring, vi oplevede fra både deltagere og hjælpere. Hjælperne foreslog, at vi skulle lave et løb hvert kvartal, så vi kan se årstiderne skifte ud langs Bindeballestien. Men jeg tror, at vi nøjes med et vinterløb. Det er et godt tidspunkt her i januar eller februar, hvor der ikke er så mange andre løb, fortæller løbsarrangør Niels Præstiin.
Arrangørerne havde i første omgang sat et loft på 100 deltagere, men da tilmeldingerne strømmede ind hen over efteråret, blev loftet fjernet. Og interessen og løbets gennemførelse søndag dokumenterer for arrangørerne, at det utraditionelle arrangement har en fremtid.










RSS