Alphabeat klar til Jelling Festival
Foto: GONZALES PHOTO RASMUS WENG KARLS/POLFOTO
Danske Alphabeat og det hårdtslående rockband Wolfmother fra Australien er blandt de nye navne, som Jelling Musikfestival nu har afsløret bliver en del af programmet ved den store musikkomsammen sidst i maj.
Wolfmother trækker på berømte orkestre fra tiden omkring 1970 som Led Zeppelin, Deep Purple og Black Sabbath, og det har gruppen vundet en del anerkendelse på.
Fra den danske scene bliver der gensyn med Kim Larsen & Kjukken, Poul Krebs & The Angelenos og Magtens Korridorer. Desuden byder festivalen velkommen til et af tidens absolut varmeste navne i musikbranchen i Danmark, nemlig Medina, der er godt på vej til dansk stjernestatus.
De sidste navne forventes at blive offentliggjort i løbet af februar herunder også et større udenlandsk navn.








RSS