10-årig fundet i god behold
Foto: COLOURBOX
En 10-årig dreng forsvandt her til formiddag, da han forlod Gårslev Skole. Han havde ellers en aftale med sin far om at blive hentet tidligt, og da faderen havde ventet en rum tid, slog han alarm.
Drengen blev eftersøgt i lokalområdet af fire patruljevogne, men blev først fundet omkring klokken 13.20. Det viste sig, at den 10-årige havde valgt at besøge sin lillebror, som var i en nærliggende institution.
- Hvad der lige var årsag til, at han valgte at gå fra Gårslev Skole, ved vi ikke. Vi betragter sagen som afsluttet, siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi i Horsens, Frits Lund.







RSS