...boller vil jeg have
Sidstnævnte kan være syltetøj og flødeskum rørt med sukker og vaniljekorn. Eller råcreme/kagecreme som man foretrækker det det.
(16 stk.)
3 dl mælk
100 gram smør
50 gram gær
1 æg
50 gram sukker
5 gram salt
700 gram mel
50 gram flormelis
1 spsk kakao
Bland mel, salt og sukker i en skål. Lun mælken og smelt smørret heri. Rør gæren ud i blandingen, når den er kølet en smule af. Kom mælkeblandingen i melet sammen med ægget og saml det til en dej og ælt den igennem et par minutter - det er lettest
på en maskine, men foregår det ved håndkraft, er det nemmest på et meldrysset bord med meldryssede hænder.
Lad dejen hæve under et fugtigt klæde i en time. Del dejen i halve, kvarte, ottendedele og 16-dele. Tryk hver bolle flad og saml dem til kugler igen ved at folde kanterne indad under bunden,
så den buler opad. Sæt dem på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve en halv time. Bag dem et kvarter ved 220 grader.
Og lad dem køle af på en rist.
Kom et par spsk vand i flormelis og rør det sammen med
kakaoen.
Pensl bollerne, når de er kølet noget af. Man kan drysse krymmel og andre sære sager i glasuren, inden den stivner.
Boller og glasur som i foregående opskrift
Fyld:
50 gram hasselnødder, grofthakkede
100 gram marcipan
75 gram blød nougat
100 gram smør
2 spsk rørsukker
Fyldet fremstilles således:
Rør sukker og smør blødt og bland det med det med nougat, nødder og marcipan. Lav bollerne som i foregående opskrift indtil og
med første hævning. Del dejen i 16 stykker og form dem til flade kvadrater. Fordel fyldet ovenpå og saml hvert dejhjørne over fyldet.
Læg dem med sammenføjningen ned på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve en halv time og bag ved 225 grader i et kvarter. Køl af på rist og pensl med glasuren.
I stedet for fyldet her kan man med fint resultat proppe et par spsk. Nutella eller anden god kakaocreme i bollerne.
Ønsker man lette fastelavnsboller i stedet for boller på gærdej, kan man i stedet skære butterdej i små firkanter, sætte en skefuld fyld i midten, og smøre rundt om med pisket æggeblomme. Læg en butterdejsfirkant ovenpå, trykke kanterne sammen og bag i ovnen et kvarter ved 225 grader.
Fastelavn er har i dag kun symbolsk betydning, og få af os forbinder andet med slik og kager. Med al snak om Ramadanen og muslimsk afholdenhed er det da lidt interessant, at vi engang selv afstod fra at indtage kød i 40 dage indtil påske, og markerede den sidste dag inden faste med et festmåltid bestående af blandt andet søde kager.
Men det er godt nok længe siden - tilbage ved reformationen - så i dag spiser vi fastelavnsboller med god samvittighed et godt stykke tid på begge sider af fastelavnsmandag, som i år falder på den 14. februar - eller i overmorgen.
Derfor er det på høje tid at komme i gang med hjemmefremstillingen af dette skattede stykke bagværk, som så sandelig mishandles i mange tarvelige udgaver, men som vi uden blusel betaler for i dyre domme i en i øvrigt kulinarisk trist februar måned.
Så hvorfor ikke bage bollerne selv, når det nu hverken er særlig svært eller tidskrævende og tilmed rigtig sjovt, hvis man har nogle unger ved hånden? For er der noget, som kan motivere børn til at gå i krig med køkkenarbejdet, er det søde fastelavnsboller, hvad enten de skal glaseres eller forsynes med fyld af marcipan, nougat eller sveske.
Fastelavnsbollen er en syndig opfindelse, fordi den rummer alt det skadelige, man kan komme i tanke om samlet i én kugle. Til gengæld er sæsonen så kort, at vi sagtens kan snuppe nogle stykker uden at tumle med dårlig samvittighed.
Og så skal man ikke glemme den medfølgende livskvalitet, når man sætter tænderne i en veltilberedt udgave af slagsen - og måske samtidig ser frem til en uges vinterferie i læ af sne og kulde...
Her følger skridsikre opskrifter på forskellige udgaver - god fornøjelse.








RSS