Carlsberg kan spare 1,5 mio. på energien
Fredericia 25.02.2010 kl. 09:03
Af
Annonce
Fire sparebander, bestående af medarbejdere fra Carlsberg Danmark, har været rundt på den store arbejdsplads i Fredericia for at finde energibesparelser og i løbet af halvanden time fandt de besparelser for i alt 1,5 mio. kr. på årsbasis.
Fredericia:
Det afslørede Magasinet Penge på DR1 i aftes, hvor programværten Dorte Fals havde sat fokus på virksomhedernes energiforbrug og muligheder for besparelser.
Hos Carlsberg Danmark afslørede de fire sparebander utætte trykluftslanger i produktionsanlæg, varmespild i flaskevaskeanlæg og tappekolonner, der kørte, selv om der ikke blev fyldt på flasker.
- Halvdelen af de besparelser, vi finder kommer fra medarbejderne, og der er mange penge at spare. Det gælder også en virksomhed som Carlsberg Danmark, der i forvejen har fokus på energibesparelser, siger projektleder i Danfoss Solutions Harald Karlsen, som stod i spidsen for de fire sparebander.








RSS