Viden om vinduer
Vinduerne er husets øjne, siger man. Det er derfor også naturligt, at de fleste gør sig mange tanker, når der skal købes nye vinduer - uanset om det er til et nyt hus eller fordi de gamle trænger til at blive skiftet.
For at hjælpe har den danske vinduesindustri har udsendt en lille bog med titlen "Værd at vide om vinduer". Bogen er opbygget over en række temaer som f.eks. æstetik, indeklima, energi, miljø og pris. Som læser kan man så enten "nøjes" med at slå op under lige netop det emne, som er aktuelt her og nu, eller man kan naturligvis også læse bogen fra ende til anden.
Bogen kan hentes gratis på den hjemmeside, der er blevet oprettet i forbindelse med udgivelsen. Adressen er www.omvinduer.dk, og her kan man desuden bladre i en elektronisk udgave. Det er også muligt at bestille bogen via hjemmesiden eller ved henvendelse til VinduesIndustrien på tlf. 72 20 18 22. Bogen koster så 28 kr. plus porto.








RSS