Salou fløj til New York
VB's Martin Pedersen har nu fundet sig en ny arbejdsgiver, mens Ibrahim Salou fortsat er på jagt.
Sidstnævnte forsøger sig i USA, hvor VB-angriberen i den kommende tid prøvetræner hos New York Red Bulls.
- Salou flyver direkte fra træningslejren i Tyrkiet til New York, og hvis prøvetræningen forløber tilfredsstillende, bliver der tale om et salg, siger VB-direktør Henrik Tønder.
Ibrahim Salou har kontrakt med VB til sommeren 2011, og Henrik Tønder håber, at amerikanerne finder Salou interessant nok til en permanent aftale. Cheftræner i New York-klubben er iøvrigt en gammel kending af dansk fodbold, nemlig den tidligere FCK-træner Hans Backe.
For Martin Pedersen forløb prøvetræningen hos islandske Valur så godt, at han nu har en lejeaftale frem til 31. december 2011. Kontrakten med VB gælder dog endnu længere - frem til 31. december 2011.
- I teorien kan han være tilbage i Vejle med udgangen af 2010, men lad os nu se, hvordan tingene udvikler sig, siger Henrik Tønder.
Han ønsker ikke at kommentere, om lejeaftalen med islændingene holder vejlenserne helt fri af udgifter til Pedersen i lejeperioden.








RSS