Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Navne

Glistrups pauseklovn

Farverig politiker 10.03.2010 kl. 09:04
Glistrups pauseklovn
I sine unge dage var Kristen Poulsgaard kommunist. Siden sluttede han sig til Peter Rindals oprør mod statslig sponsorering af elitær kultur. Og da Poulsgaard hørte Mogens Glistrup sige, at "håndens og åndens arbejde skal ligestilles", blev han fremskridtsmand.
Foto: ANDRES SZLAVIK/POLFOTO

Annonce
En farverig skikkelse, fodermester og pølsemand, tidligere folketingsmedlem Kresten Poulsgaard, fylder 75 år

Farverig politiker: Han har været gift to gange, fået tre børn og haft endnu flere kvindebekendtskaber. Og så har han ikke blot truffet statsoverhoveder som Frankrigs daværende præsident François Mitterrand og dronning Margrethe, men også Dirch Passer og Simon Spies.

Sådan beskriver Fremskridtspartiets Kristen Poulsgaard, som i dag fylder 75, sig selv i erindringerne "A er Ingen Tøsedreng". Men ellers er det tidligere folketingsmedlem, fodermester og pølsemand mest kendt for i et kvart århundrede at have været hadeobjekt for kultureliten. Ligesom de var for ham.

I sine unge dage var Kristen Poulsgaard dog kommunist og "så rød, at man kunne tænde en cigaret på mig", som han har udtrykt det. Kristen Poulsgaard læste Knut Hamsun, Vilhelm Moberg og Hans Scherfig, men blev desillusioneret, da han en dag mødte DKP og senere SF's formand, Aksel Larsen. Kristen Poulsgaard konkluderede, at selv de kommunistiske ledere var højrøvede og ufolkelige. Siden sluttede han sig til Peter Rindals oprør mod statslig sponsorering af elitær kultur. Og da Kresten Poulsgaard hørte Mogens Glistrup sige, at "håndens og åndens arbejde skal ligestilles", blev han fremskridtsmand.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Navne-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock