Hæren overhørte advarsler om massakre
nigeria 10.03.2010 kl. 09:06
Annonce
Nigerias hær anklages for at vende det døve øre til advarsler om nye kampe mellem muslimer og kristne i landet. I weekenden blev over 500 dræbt
nigeria:
Mere end 500 nigerianere mistede ifølge lokale myndigheder i weekenden livet i en ny omgang sammenstød mellem muslimer og kristne i landet.
Men det behøvede ikke at være gået så galt, siger guvernøren for delstaten Plateau, Jonah Jang, til den engelske tv-station BBC's hjemmeside.
Jonah Jang siger, at han flere timer før kampene brød ud fik oplysninger om, at bevæbnede mennesker var på gaden. Han advarede derfor hæren om, at noget var under opsejling - men ingen reagerede, siger han.








RSS