Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Hvornår rykker Falck ud?

læserbrev 10.03.2010 kl. 09:17 Af Grete Nordby
Annonce
Forleden faldt min genbo på vej ud med affald. Hun kom til at ligge nogen tid, før hendes råb om hjælp blev hørt. Der blev ringet til Falck, som afslog at komme, da hun ikke var medlem. Man kunne ringe efter en taxa. I stedet prøvede man 112, der henviste til Falck!!!

Det endte med, at en nabo fik transporteret det forkomne og forpinte menneske til skadestuen, hvor man konstaterede en brækket skulder.

Samme dag hørte jeg om et tilsvarende tilfælde, hvor en person besvimede hjemme og var meget syg. Afvisning fra såvel Falck som 112. Også her endte det med nabohjælp samt akut indlæggelse.

For et par år siden fik min mand et ildebefindende på besøg andetsteds. Jeg blev tilkaldt, og da han selv kunne gå ud i bilen, kørte jeg ham til lægehuset, hvor man straks rekvirerede hjerteambulance, der kom med udrykning. Det virkede meget overvældende og dramatisk. Vi fik samtidig besked på, at vi i gentagelsestilfælde straks skulle ringe 112 og ikke sætte ca. en time over styr ved selv at tage affære. Siden har vi levet i tryg forvisning om, at vi via telefonen kunne få hurtig hjælp. Hvad vi har hørt om begivenhederne forleden har bragt os i alvorlig tvivl.

I dag har jeg så erfaret, at Falck kun kan tilkaldes, hvis man først kontakter egen læge, men hvem har ikke prøvet at sidde et kvarters tid, inden man kan komme igennem til lægehuset?

I avisen læser man ofte, at Falck ved uheld kom hurtigt til stede. Mit spørgsmål er nu: Betyder det, at man skal sørge for at blive syg eller komme til skade på offentlig vej for at få hjælp? Det lader jo til, at man kan sejle sin egen sø, når man ringer fra sit hjem.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock