Tog nummer på it-tyves Fiat Punto
To mænd blev som tidligere omtalt sidst på søndagen filmet af overvågningssystemet på genbrugspladsen øst for Nr. Snede. Dertil har politiet nu også fået registreringsnummeret på den polsk indregistrerede bil, de to var kørende i. Det var en sølvfarvet Fiat Punto med nr. LLU54KA.
Det er der, den mandlige bilist kommer ind i billedet. Da han søndag sidst på eftermiddagen kørte ad Horsensvej til Nr. Snede, så han to personer på genbrugspladsen. Da han efter et ærinde i Nr. Snede kort efter kørte den modsatte vej, var deren sølvfarvet Fiat Punto, der fra genbrugspladsen svingede ud på Horsensvej meget tæt foran ham. Derfor noterede han sig bilens registreringsnummer, som er videregivet til politiet, fortæller landbetjent i Nr. Snede, Viggo Nielsen.









RSS