Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

21 byggepladser skal rette op på sikkerheden

Regionen 10.03.2010 kl. 10:05 Af
21 byggepladser skal rette op på sikkerheden

Annonce
I alt 21 steder i regionen måtte Arbejdstilsynet nedlægge forbud eller straksforbud, da der i går var kontrol med arbejdssikkerheden på en række byggepladser.

Tilsynschef Lene Teilberg fra Arbejdstilsynet kan dog ikke give nogle tal på, hvor mange af tilfældene der stammer fra Vejle, da der ikke bliver lavet nogle statistik over lokalområderne.

- Vi har været i Vejle, men lige præcis hvor mange steder kan jeg ikke huske, siger hun.

I alt var arbejdstilsynet på besøg på 46 byggepladser i regionen. På seks af pladserne blev der slet ikke arbejdet på grund af vejret, og på de øvrige kunne Arbejdstilsynet konstatere fejl på ca. to tredjedele af byggepladserne.

- Det er lidt mindre, end vi plejer at se, men det hænger sammen med, at der var flere steder, hvor der ikke blev arbejdet, siger Lene Teilberg.

Ved turen rundt i regionen havde Arbejdstilsynet fokus på risiko for nedstyrtning, og der var flere steder, hvor det var nødvendigt at skride ind med et forbud mod, at der blev arbejdet videre.

- På en byggeplads var der tagarbejdere, som gik helt ud til kanten på taget uden at have nogen sikkerhedslinje på. Og det skal man have, forklarer Lene Teilberg, der i alt var med til at udstikke tre forbud og 18 straksforbud på rundturen i regionen.

Ved et forbud må medarbejderne ikke arbejde videre, før problemet er løst, og ved et straksforbud bliver arbejdsgiveren pålagt straks at sørge for at få problemet løst.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
4,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock