Stadion er klar til kamp
Fodbold 11.03.2010 kl. 09:41
Af
I øjeblikket er banen dækket af et lag af den slags filt, som også bruges på gartnerier. - Sol og regn trænger igennem, og fugten kan fordampe, men det vigtigste er, at det holder på varmen, siger Carsten Rasmussen, stadioninspektør på Vejle Stadion.
Foto: BENNY F. NIELSEN
Se flere billeder Foto: BENNY F. NIELSEN
Optakten til forårspremieren koster VB mere end 100.000 kroner
Der hersker ingen tvivl om, at Vejle Stadion er klar, når VB tager imod FC Fredericia i forårspremieren lørdag den 20. marts.
Trods den hårdeste vinter i mere end et årti lover stadioninspektør Carsten Rasmussen allerede nu, at banen er om ikke perfekt, så i al fald i god stand til lokalopgøret.
- Banen er jævn og mindst lige så god som de baner, SAS Liga-klubberne spillede på i weekenden, siger Carsten Rasmussen.
En dyr omgang
Det koster cirka 5000 kroner i døgnet, når banevarmen kører.Carsten Rasmussen tændte fredag den 26. februar, og dermed koster det VB mere end 100.000 kroner at få gjort banen kampklar til den første kamp.
Henrik Tønder, ordførende direktør i VB, har dog ikke ét sekund overvejet, om det var pengene værd.
- Når vi har faciliteterne, skal de også bruges, siger Henrik Tønder.









RSS