Skuddermudder om vuggestuepladser
Foto: UKENDT
BRANDE:
Næsten alt er reelt afgjort, inden det når frem til byrådets dagsorden og dermed endelig vedtagelse. Det er nu langtfra tilfældet med spørgsmålet om at udvide børnepasningen i Brande med 11 vuggestuepladser. Et klart flertal i økonomiudvalget indstiller, at der fortsat skal søges efter flere dagplejere, og dermed er der yderligere politisk skuddermudder i den sag.
Da spørgsmålet forleden var på dagsordenen i børne- og undervisningsudvalget, tegnede der sig et flertal for allerede i år at udvide børnepasningen i Brande med 11 vuggestuepladser set i lyset af, at det ikke er lykkedes at skaffe tilstrækkeligt med dagplejere til at afværge, at pasningsgarantien er i fare. Udvalgsmedlemmerne fra Venstre, Socialdemokratiet og SF anbefalede at oprette de ekstra pladser og at betale den ekstra udgift med en tillægsbevilling. Fælleslistens og Dansk Folkepartis folk anbefalede udvidelsen, men uden ekstra udgifter for kommunen til børnepasning. Og så var der i øvrigt uenighed om, hvorvidt de 11 pladser skulle oprettes i Vibereden eller den nybyggede Tumlehøj.
Tirsdag var sagen så på økonomiudvalgets dagsorden. Formand for børne- og undervisningsudvalget, Evald Asp Sørensen (S), fastholdt da sin indstilling om 11 nye vuggestuepladser i Brande finansieret via en tillægsbevilling, men det var han nu alene om.









RSS