Gode steder at dyrke sex i skoven
Der er forår i luften, og det mærker de også i Skov- og Naturstyrelsen, som på sin hjemmeside tirsdag måtte svare på et spørgsmål, om det er lovligt at dyrke sex i offentlige skove.
– Ja, lyder svaret fra styrelsens "Naturbrevkasse", som kan fortælle, at sex er tilladt overalt i de offentlige skove døgnet rundt, året rundt.
I private skove skal udendørs-aktiviteterne dog begrænse sig til veje og stier i dagstimerne og så må aktiviteterne ikke have karakter af støjende adfærd, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.
Romantisk med udsigt til vandet
Vejle Amts Folkeblad spurgte den lokale skovfoged, om der er steder i de lokale skove, som er særligt populære "udflugtsmål", når forårsfornemmelserne sætter ind.– Der er mange gode skove omkring Hedensted, så mulighederne er talrige. Hvis jeg skulle pege på nogle steder, ville jeg nok foreslå skovene omkring fjorden. Det er også lidt romantisk med udsigten over vandet, mener Asger Thyge Pedersen og tilføjer:
- Der er blandt andet Grund Skov ved Træskohage Fyr, hvor der er fri teltning. Det vil sige, at hvis man finder et dejligt sted, må man slå sit telt op, og hvis man så oven i købet kan få lokket en med i teltet, er det jo helt perfekt. Ellers vil jeg mene, at Stakrode Skov ved Stenhøj Strand også er et rigtigt dejligt sted, hvor man kan komme i romantisk stemning, fortæller Asger Thyge Pedersen.
Har du erfaringer med, hvor det er godt at dyrke sex i det fri, hører redaktionen gerne fra dig. Og plotter dit forslag ind på Google-kortet.
Mail dit forslag til paso@vejleamtsfolkeblad.dk
Vis Sex i skoven på et større kort








RSS