Kvinde fundet død ved stisystem i Ballerup
12.03.2010 kl. 07:00
Af Ritzau
Annonce
En endnu uidentificeret kvinde er fundet død ved et stisystem i Ballerup. Der er ikke tegn på en forbrydelse, siger politiet.
Der er ingen tegn på, at der ligger en forbrydelse bag liget af en kvinde, som forbipassende har fundet ved et stisystem i Ballerup omkring fredag midnat.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Kim Svenningsen, efter at efterforskere og kriminalteknikere har arbejdet på sagen det meste af natten.
Kvinden er fredag morgen fortsat uidentificeret, men politiet har en stærk formodning om, at der er tale om en person fra lokalområdet. Kvindens alder er uoplyst.
Liget af kvinden blev fundet i Magleparken i Ballerup.












RSS