Skærpet lov giver ekstra tid bag tremmer for fitness-skyderi
skydevåben, du ikke har tilladelse til.
Tidligere var straffen for ulovlig våbenbesiddelse op til seks måneders fængsel.
Straffen kan fordobles, hvis overtrædelsen af våbenloven sker imellem kriminelle grupperinger.
Efterfølgende gik turen ind mod Vejle by, hvor de senere blev anholdt ved Hydro Texaco
på Dæmningen. Et vidne så og hørte skyderiet på Industrivej og var i stand til at beskrive bilen og huske dele af registreringsnummeret.
Politiet fandt både skarpe patroner og patronhylstre i bilen.
Alle fire blev anholdt og har siddet varetægtsfængslet siden den 17. oktober 2009.
- Jeg kan intet huske fra den aften. Hverken skyderiet, at vi var på McDonalds eller at jeg blev
anholdt. Jeg har fået alt fortalt, sagde den 21-årige mand fra Børkop, der er blevet idømt en psykiatrisk behandlingsdom.
Våbenloven er blevet hvæsset og er nu knivskarp. Det fik Sonny Pagh, Samir Ismael og Kenneth Olesen i går at mærke, da de blev dømt til at tilbringe de næste 15 til 21 måneder i fængsel, mens den fjerde - en 21 årig mand fra Børkop - skal i psykiatrisk behandling, fordi han ikke er fundet egnet til at sidde i fængsel.
De fire unge mænd accepterede dommen på stedet, men Samir Ismael, der er i gang med jurastudiet, og Kenneth Olesen, der skal være far om tre dage, har søgt om tilladelse til at afsone straffen på et senere tidspunkt.
Måske bare noget jeg tænkte
De fire mænd står bag det "drive-by-skyderi", der blev begået mod Shape Fitness den 17. oktober sidste år. Fire projektiler ramte fitnesscentret og alle borede sig ind i og omkring hoveddøren. Ingen personer blev ramt, for centret var lukket.Kort forinden havde de fire venner været omkring Follerup Møllevej, hvor Kenneth Olesen og Sonny Pagh havde skiftes til at skyde med våbenet.
Mændene kunne i går ikke forklare, hvorfor de skød mod Shape Fitness.
- Jeg blev faktisk vred og chokeret, da Sonny stak jagtgeværet ud af vinduet og skød. Jeg er selv kommet i centret og kender ejeren, sagde Samir Ismael, der var den eneste af de fire mænd, der ikke var påvirket af enten alkohol eller euforiserende stoffer den aften.
- Altså, jeg mener at kunne huske, at der var én i bilen, der foreslog, at vi skulle lave et "drive-by", men jeg er ikke helt sikker på, om der var én, der sagde det eller om det bare var noget, jeg tænkte, forklarede Sonny Pagh.
Selvom det var ham, der ejede våbenet og den, der brugte det mest, blev alle fire dømt for at have skudt og været i besiddelse af det oversavede jagtgevær. Tidligere kostede det et halvt år at eje et våben uden tilladelse, men sidste år blev loven skærpet. Det resulterer i strengere straffe.
Sonny Pagh skal 21 måneder bag tremmer.
Kenneth Olesen fik 18 måneder.
Samir Ismael blev dømt til 15 måneders fængsel.
Den 21-årige fra Børkop blev idømt psykiatrisk behandlingsdom.
Samir Ismael og Kenneth Olesen får senere i denne måned svar på, om de må vente med at afsone deres straf.








RSS