19-årig frikendt for skyderi
Fredericia 12.03.2010 kl. 09:52
Af
Skud i sommer
Skud-episoden på Prangervej var en af en række skudepisoder, som i sommer og efteråret betød, at politiet indførte en stram visitationszone om hele Fredericia.
Skyderiet på Prangervej skete kort efter, der var affyret skud mod pizzeriaet på Skansevej første gang. Der faldt senere en ny række skud
Skyderiet på Prangervej skete kort efter, der var affyret skud mod pizzeriaet på Skansevej første gang. Der faldt senere en ny række skud
Annonce
Retten i Kolding mente ikke, at det var bevist, at en 19-årig affyrede skud ud over Sønderparken i sommer
En 19-årig fredericianer kunne forlade retten i Kolding efter at have siddet varetægtsfængslet siden november. Domsmandsretten frikendte den 19-årige for at have affyret en serie skud ud over Sønderparken i juni, mens han blev dømt for trusler mod en betjent.
Den 19-årige har fra sagens start nægtet at være identisk med den unge mand, som skød på Prangervej i sommer. Ingen af vidnerne, som anklagemyndigheden havde indkaldt, kunne udpege den 19-årige som den, der skød. Faktisk var ingen af dem i stand til at fortælle præcist, hvem i et større opløb af unge, der skød.
Sad på cafe
Anklagemyndigheden havde sat den 19-årige i forbindelse med skyderiet, fordi man havde fundet en taske med hans tøj. Det kunne via dna-spor pege på, at den unge mand havde med skyderiet at gøre, men retten mente ikke, at det var nok til at dømme manden. Den 19-årige forklarede selv, at han sad på en cafe, da der blev skudt ved 22-tiden den aften.
Var vred på betjent
Den 19-årige tilstod i retten, at han havde været vred på en betjent, da han blev anholdt ud for Cafe Bosperus i efteråret. Han havde kaldt betjenten bøsse og opført sig truende. Det forhold fik han 60 dages fængsel for.Efter dommen blev den 19-årige løsladt. Han siddet varetægtsfængslet siden september, og har kun haft mulighed for en times overvåget besøg ugentligt.








RSS