Trak sig i protest
Foto: MH
Villy Jensen fra Brande Bladet er ikke længere et af de seks medlemmer af Nordeas lokalråd i Brande. Han har trukket sig i konsekvens af Nordeas beslutning om, at bankens erhvervskunder i Brande skal overflyttes til den større afdeling i Herning.
- Især via Brande Bladet arbejder jeg for Brande og opland og at tingene forbliver i området. Derfor kan jeg ikke leve med at repræsentere nogen, der på den måde flytter funktioner og kunder væk fra Brande. Jeg havde jo hellere set, at Nordea havde udbygget sin erhvervsafdeling i Brande, siger Villy Jensen, der havde sæde i lokalrådet i 20 år.
På bankområde Brandes årsmøde onsdag aften var bankrådsformand Helge Jensen kort inde på Villy Jensens farvel. - Vi er i bankrådet enige i Villy Jensens synspunkter, og det er ærgerligt, at vi ikke kunne fortsætte, men det kunne ikke lade sig gøre, konstaterede Helge Jensen.









RSS