Motorbåd for milllionærer
Marineparken er en forholdsvis ny virksomhed inden for både, idet det kun er godt to år, siden indehaveren Bo Hold startede sin virksomhed, dengang på Kolding Landevej i Snoghøj. Virksomheden ligger stadig i Snoghøj, men er flyttet til bedre faciliteter i hjørnet op mod motorvejen og Snoghøj Landevej.
På de to år er det lykkedes Bo Hold at få nogle af de allerbedste agenturer inden for både; i dag forhandler virksomheden både fra Hanse - Dehler - Moody - Fjord - og ikke mindst Hallberg-Rassy, der anses for noget af det bedste indenfor motorsejlere.
Marineparken udstillede otte både i Bella Center, men især Hallberg-Rassy-båden, der i øvrigt er udnævnt til årets båd, trak mange interesserede købere. Men båden er også gennemført og lækker til mindste detalje. Der er kræset om alt, lige fra sejlegenskaberne til pantry og interiør, men køberen skal også have den store tegnebog frem, for båden koster i omegnen af 2,6 millioner kroner. Men der skal nok være købere til en båd i den klasse.








RSS