Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Kendt om de kendte

Lille hus på prærien-stjerne død

12.03.2010 kl. 14:15 Af Ritzau
Lille hus på prærien-stjerne død
Merlin Olsen, kendt som Jonathan Garvey i Det lille hus på prærien, er død ef en kræftsygdom. Han blev 69 år.
Foto: AP/POLFOTO
Se flere billeder

Annonce
Manden bag den venlige Jonathan Garvey i tv-serien "Det lille hus på prærien", eks-sportsstjernen Merlin Olsen, tabte kampen mod kræften.

Skuespilleren bag en af figurerne fra den populære tv-serie "Det lille hus på prærien" er død. Merlin Olsen, der i serien spillede rollen som Jonathan Garvey blev 69 år. Han døde i denne uge efter længere tids kamp mod kræft.

Tv-serien "Det lille hus på prærien blev indspillet i perioden 1977-81. Men den dag i dag vises den populære serie om familien Ingalls liv i Walnut Grove i Minnesota stadig med jævne mellemrum på dansk tv.

I serien spiller Merlin Olsen den venlige Jonathan Garvey, der arbejder sammen med hovedpersonen Charles Ingalls spillet af seriens skaber Michael Landon.

I USA er Merlin Olsen ikke bare kendt for sine bedrifter som skuespiller, der også tæller hovedrollen i tv-serien "Father Murphy" (1981-83). Han har også en fortid som sportsstjerne.

I 60'erne og 70'erne indgik han i det amerikanske footballhold Los Angeles Rams' berygtede "Fearsome Foursome"-forsvar.

I sin karriere lavede han 94 såkaldte sacks, hvor han formåede at tackle modstanderholdets quarterback. Og han blev efter at have trukket sig tilbage som sportsmand optaget i den fornemme Pro Football Hall of Fame.

Dødsfaldet har da også vakt opsigt i den amerikanske sportsverden. Blandt andre skriver cykelrytteren Lance Armstrong på sin Twitter-profil:

- Sørgeligt at se, Merlin Olsen er gået bort. Må han hvile i fred.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Kendt om de kendte-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock