Mikee hader vejside-bomber

Mikee sidder længe og kigger på sin far.

Soldaten og familiefaderen Ronni Jensen beretter om den mulige mission, han skal sendes ud på, da sønnen udbryder:

- Talibanerne er ligesom rockere. De gør noget, de ikke må, og jeg hader de der vejsidebomber. Det går ud over uskyldige.

Forældrene kigger på hinanden.

De ved godt, at børnene, 10-årige Mikee og syvårige Melina, sluger hvert et ord, der bliver sagt. Specielt når talen falder på faderens arbejde som oversergent hos 3. Telegrafbataljon på Ryes Kaserne.

- Små hoveder har store ører, og i hverdagen snakker vi ikke meget om, at Ronni skal sendes ud igen på et tidspunkt. Men vi har fortalt børnene, at det er vigtigt, de kommer og fortæller, når de tænker på det. Så snakker vi om det, fortæller Karin Jensen.

Børnene er vant til, at deres far hver dag kører på arbejde i Fredericia. Men fæstningsbyen bliver på et tidspunkt skiftet ud med en helt anden arbejdsplads, næste gang den professionelle soldat sendes på mission.

Ville ikke give slip

Begge børn har oplevet en hverdag, deres far ikke var en del af. Det var det halve år i 2003 og 2004, da Ronni Jensen var udsendt til Camp Eden i Irak. Og på trods af sin unge alder har faderens fravær sat sig spor i sønnen.

- Jeg kan godt huske de røde lys og militærbilen, som min far kørte væk i. Jeg kan huske, at han holdt mig længe, da han skulle af sted fra kasernen, fortæller Mikee, og hans mor nikker.

Faderen forlod kasernen en tidlig og mørk efterårsmorgen, og Karin Jensen husker tydeligt, hvordan Mikee ikke ville give slip på sin far. Men han var tapper og græd ikke, da han måtte slippe taget.

Græd hver gang

- Børnene reagerede begge kraftigt, da Ronni var af sted. Mikee græd hver gang, jeg gik, og han ikke lige kunne finde mig. Det har taget mange år for ham at komme over. Men jeg opdagede det ikke med Melina, før Ronni kom hjem. Hun sagde ikke et eneste nyt ord, mens Ronni var væk. En uge efter han kom hjem, talte hun i sætninger, fortæller Karin Jensen.

I dag går børnenes tanker frem mod næste gang, deres far skal sendes til udlandet. Melina bliver ked af det, fortæller hun, mens hendes storebror sætter flere ord på sine følelser.

Får tanker om natten

- Der kan godt være dage, hvor jeg ikke har lyst til at tale med nogen, fordi jeg tænker på, at far skal af sted. Jeg kan ikke lide det, for hvis jeg har en dårlig dag i skolen, er det rart, at han lige er der og tager imod en. Om natten tænker jeg også på, at der kan ske ham noget, og hvad der foregår derovre. Har han sagt sandheden, at han bare skal være i lejren. Eller siger han det kun, for at han ikke vil gøre mig bange, siger den 10-årige knægt og kigger på sine forældre.

De bliver tavse et øjeblik.

Indtil Ronni Jensen endnu en gang fortæller, at han som forsyner kun er sjældent udenfor lejren. Men Mikee ser stadig lidt skeptisk ud og bladrer i en farverig bog på bordet.

På besøg i klassen

Den bærer titlen "Scrapbog for dig eller jer, som har en soldat i familien, der er på international mission". Bogen har familien fået af forsvaret sammen med en anden "Missionen går til", men bøgerne er ikke det eneste familien vil bruge for at forberede børnene på næste udsendelse.

Forældrene overvejer at tage hen i børnenes klasser for at fortælle og vise en film om det at have en far på international mission. På den måde kan kammeraterne få svar på deres spørgsmål, så børnene ikke på samme måde skal forholde sig til de mange spørgsmål i hverdagen.

Men skolebesøg, bøger og film skal først i brug, når der er sat dato på faderens næste udsendelse.

Kan ikke isolere dem

Indtil da kan familien følge soldaterlivet i den række af tv-udsendelser, hvor seerne følger udsendte soldater på mission eller kigger med over skulderen på sygeplejersker og læger på et dansk felthospital. Det er dog udsendelser, som Ronni og Karin Jensen sørger for, at deres børn ikke ser.

- Mange i klassen ser det, men jeg har ikke lyst til at se det. Men jeg har set noget om det i Nyhederne, fortæller Mikee.

- Vi kan ikke isolere børnene fra det, men vi har ikke det store behov for, at de skal se nyheder, tilføjer Ronni Jensen.

Han har også sagt til Karin, at hun ikke behøver se tv-udsendelserne om de udsendte soldater. Men det kan hun ikke lade være med.

- Men det er ikke noget, der sælger karrieren som soldat til familien, siger Ronni Jensen med et smil.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden