Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

FHK tabte igen på hjemmebane

håndbold 12.03.2010 kl. 21:12 Af
FHK tabte igen på hjemmebane

Foto: TORBEN GLYUM

Artikler om samme emne
Annonce
Nordsjælland vandt fredag aften med 29-27 i Danpo Arena

Nu er det snart ved at være en smule trivielt - men Fredericia HK har fortsat sin første hjemmesejr til gode i denne sæson.

Fredag aften vandt Nordsjælland således med 29-27 i en kamp, hvor FHK-mandskabet ellers lignede en vinder i begyndelsen af anden halvleg. Her ændrede værterne pausestillingen 14-14 til en føring på 21-15, men lige så hurtigt glæden holdt sit indtog, lige så kvikt meldte nedturen sin ankomst.

12 minutter senere førte gæsterne nemlig med 24-23.

Lemvig vandt over Skjern

For FHK blev Casper U. Mortensen topscorer med otte scoringer, og Peter Henriksen gav især i første halvleg nye prøver på, hvorfor han kaldes en klassemålmand.

Det rakte dog ikke, og de godt 500 tilskuere forlod endnu engang Danpo Arena med hængemuler. Dét var næsten ikke nok i beskrivelsen af FHK-spillerne, for nederlaget til Nordsjælland gjorde ondt - rigtig ondt - og så hjalp det heller ikke meget på humøret, at bundkollegaen Lemvig torsdag aften overraskede mange ved på hjemmebane at vinde over Skjern.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
1,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock