Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Vold og tumult prægede natten i Vejle

Vejle 13.03.2010 kl. 08:15 Af
Annonce
Politiet måtte natten til lørdag rykke ud flere gange i nattelivet i Vejle.

To vejlensiske kvinder på 38 og 46 år begyndte natten med et skænderi ud for Lumskebugten klokken 01.40. Politiet fik skilt dem ad og sendt dem hver sin vej hjem, inden diskussionen udviklede sig til slagsmål.

Klokken 02.20 måtte patruljen en tur forbi Dæmningen, da en 41-årig mand fra Ruds Vedby på Sjælland lavede ballade på Seven Oaks.

Manden ønskede ikke at fortælle sig navn til politiet, og derfor røg han med en tur på stationen. Han er blevet sigtet for det og sov lørdag morgen stadig rusen ud i detentionen.

Knojern fundet frem

Den 41-årige har dog selskab af tre unge mænd, der bare 25 minutter senere også blev anholdt på Dæmningen ved BarMix.

Den ene af de tre blev afvist i døren, fordi han tidligere havde skabt uro. Det fik ham til at finde sit knojern frem, som han truede dørmanden med. Da politiet ankom, skyndte han sig at give knojernet til sin ven, der afleverede det videre til den næste.

Politiet arbejder i øjeblikket på sagen for at finde ud af, hvem af de tre, der skal sigtet for at bryde våbenloven og trusler. Mændene er alle fra Vejle og i alderen 20 til 24 år.

20-årige slået bevidstløs

Aftenen sluttede for betjentenes vedkommende klokken 05.47, da der atter var tumult på Dæmningen.

En 20-årig mand fra Hedensted slog en 20-årig mand fra Vejle så hårdt, at han et øjeblik mistede bevidstheden.

Politiet efterforsker sagen som vold.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
11
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock