Tips fra en mester
Det var en stor dag i Gadbjerghallen. Ikke mindst for de 75, der var blevet lukket helt ind på banen.
De fik lov at opleve en tidligere verdensstjerne undervise i den ædle kunst at tæmme en fjerbold og sende den derhen, hvor man ønsker det.
Ziang Quiang kunne i sine år som aktiv spiller på det kinesiske landshold som regel spille bolden uden for modstandernes rækkevidde, men det var slet ikke målet i lørdags.
Forhånd - baghånd
Her var formålet at lære en række grundlæggende teknikker videre til de unge spillere.Og selv om dansk på ingen måde kan siges at være Ziang Quiangs modersmål, så var sprogforbistringerne til at overse.
Måske var det lidt vanskeligt for de yngste spillere på første hold helt at forstå ordene. Men til gengæld var der ikke meget at misforstå, når han omsatte de gode råd til handling.
- Ingen tommelfinger - med tommelfinger, er forskellen på, om en spiller skal bruge forhånden eller baghånden, når fjerbolden skal sendes tilbage til modstanderen. Tommelfingeren er der naturligvis altid, men den skal ikke bruges på ketsjerens skaft, når der slås med forhånden.








RSS