Faldende børnetal får indflydelse på skoler
Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden har fokus på kvaliteten i skolerne. Vi skal se på de krav, der stilles til børnene og de unge, og hvad det er for et samfund, de skal ud og agere i. Vi skal derfor indrette vores skolestruktur, så den tilgodeser dette.
Da tallene viser, at vi de næste seks år får ca. 100 færre skolebørn hvert eneste år, vil dette sandsynligvis få indflydelse på den fremtidige skolestruktur. Vi kan ikke sidde et så drastisk faldende børnetal overhørigt - hverken af pædagogiske eller økonomiske årsager.
Skolestrukturkommissionen er kommet med et oplæg, og debatten herom bliver spændende. Det er også en debat, som vi politikere gerne skal deltage i. Jeg håber imidlertid, at vi i den debat ikke får lukket for mange døre. Uafhængig af partifarve og andet tilhørsforhold skulle vi jo gerne ende med at træffe den bedste beslutning for vores børn og kommune.








RSS