Beskyttet beskæftigelse - en menneskelig succes

Disse projekter har givet mange psykisk syge et indhold, et ståsted i tilværelsen, fordi man føler sig anerkendt og som en værdsat del af samfundet. Personligt har jeg været hele vejen igennem det psykiatriske system - og tro mig, det har været en hård kamp, at komme "tilbage til livet", at få det godt atter at føle sig som en del af samfundet og få et arbejde i cafebutikken, som jeg er utrolig glad for.

Selve cafebutikken er efterhånden blevet et populært sted for såvel yngre som ældre gæster. Og jeg har mange gange modtaget ros og anerkendelse, for den service og den måde vi medarbejdere behandler gæsterne på. Ja, nogle er blevet stamkunder som man i en slags udgave af "Sams Bar" kan tillade sig, at lave lidt sjov med og som man får nogle gode samtaler med.

Rent politisk er spørgsmålet så, om det økonomiske eller det menneskelige syn, kommer i første række. Jeg håber både på egne som på mine kollegers vegne, at i hvert fald en del af de beskyttede beskæftigelser får lov at fortsætte trods disse krisetider. Thi rent menneskeligt set vil det være et stort tilbageslag for os psykisk syge, at skulle miste det arbejde, den indsats som vi selv føler vi gør, og den glæde og livskraft vi atter har fundet igennem disse gode og sunde projekter, som virkelig giver os et indhold i tilværelsen.

Hvorfor tage den genfundne tro og det genfundne håb fra nogle af de svageste i samfundet, når det menneskeligt set er en kanonsucces?