Vidne så tyve stjæle skærm
Mellem 8.15 og 11.30 mandag har der været indbrud i en villa beliggende Tinnetvej i Vonge.
Tyvene brød en bryggersdør op og skaffede sig adgang til huset. Her stjal de blandt andet en fladskærm, som de bar ud til deres bil.
Her blev de set af et vidne, inden de kørte bort. Mændene var klædt i sort, og de kørte i en bordeauxrød bil, som tidligere er set ved andre indbrud.
Vidnet nåede at få de tre første cifre i indregistreringsnummeret med. Det var VT 3.
Politiet hører gerne fra læsere, der har set bilen eller har andre oplysninger i sagen.








RSS