Bil slog kolbøtter og endte på mark
Ødsted 16.03.2010 kl. 09:25
Kort efter færdselsuheldet begyndte det at lugte af benzin, og derfor blev Egtved og Bredsten Brandvæsen tilkaldt, så de kunne spule vejen.
Foto: INDSATSFOTOGRAFEN
Klokken 20.18 mistede en mand herredømmet over sin bil på Ammitsbølvej mellem Ødsted og Kolding. Bilen røg over i den anden side af vejen og slog flere kolbøtter, inden den lå stille på marken.
Manden blev fragtet med ambulance til skadestuen. Hans tilstand er ukendt.
Kort efter færdselsuheldet begyndte det at lugte af benzin, og derfor blev Egtved og Bredsten Brandvæsen tilkaldt, så de kunne spule vejen.