Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Tillykke med navnet

Læserbrev 16.03.2010 kl. 09:55 Af Gitte Ottosen, gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet, Morsbøl Skolevej 33, Grindsted
Annonce
Det har været en rigtig svær fødsel for vores nye idræts- og kulturcenter i Grindsted.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at barnet nu er kommet til verden. Det ligger ganske vist i kuvøse endnu, men det trækker vejret og vokser sig stille og roligt stærk. Kært barn har som bekendt mange navne, og allerede inden det blev født, kaldte vi det Globen. Herefter brugte vi navnet IKC. Nu er barnet endelig navngivet, og navnet blev Magion.

Jeg synes, at vi skal ønske både os selv, vores nye idræts- og kulturcenter og ikke mindst bestyrelsen et stort og rungende TILLYKKE med navnet. Hvor er det dejligt, at vi nu er så langt i processen. Jeg synes også, at vi skal tænke på alt det positive, navnet indeholder. Det er nævnt, at navnet indeholder et strejf af magi. Jeg vil bare supplere med, at Magion også er navnet på et rumfartøj og på en skrifttype med det, man i reklameverden kalder "en stærk og åben karakter".

Så der er alt mulig grund til at tage godt imod det nye navn. Og så kan vi ellers glæde os til, at barnet kommer ud af kuvøsen. Mon ikke det sker, når også Den Jyske Sparekasse vedkender sig faderskabet?




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock