Super Brugsen bliver renoveret
I løbet af den kommende tid vil der ske en lang række forandringer i Super Brugsen i Hedensted.
- Vi har længe haft et ønske om at udvide butikken, men det har vi ikke kunnet på grund af lokalplanen, fortæller uddeler Søren Bach.
Men ændringer bliver der tale om, og det vil gøre forretningen større. Et nyt vindfang på 80 kvadratmeter vil skyde op, og her vil flaskeautomaten blive flyttet ud.
- Vi lægger også en del lagre til, så vi forøger salgsarealet med cirka 400 kvadratmeter, siger Søren Bach.
I forvejen fylder butikken omkring 2000 kvadratmeter, så det er en væsentlig forøgelse af butikken, der bliver tale om. Folk vil ligeledes opleve, at der sker en lang række omrokeringer inde i forretningen.








RSS