Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Broer lukker veje

Riis 17.03.2010 kl. 12:07
Annonce
Vejdirektoratet er i fuld gang med at forberede den nye motorvejs-strækning Riis - Ølholm.

Det forberedende arbejde indbefatter udvidelse af de mange broer på strækningen. For øjeblikket arbejdes der på at udvide tre broer, men der netop er skrevet entreprisekontrakt om yderligere tre.

Noget af arbejdet får en afledt konsekvens på vejene omkring motortrafikvejen. Siden i mandags har Agerholmvej - Mindstrup således været spærret på begge sider af motortrafikvejen. Broen over motortrafikvejen skal udvides til det dobbelte for at give plads til motorvejsanlægget.

Lukningen af broen har også medført, at der er arrangeret omkørsel på en lang række "tilkørselsveje" til broen. Arbejdet, og dermed lukningen af broen, forventes at stå på frem til udgangen af august.

Samtidig arbejdes der på markerne langs motortrafikvejen. Det er dog hverken fjernvarmerør eller gasledninger, der skal graves op og flyttes. Det er simpelthen arkæologer, der er i gang med at scanne det kommende motorvejsanlæg for eventuelle interessante fund.

-bl




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Give-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock

Vis Mit Give på et større kort flexblock
Seneste nyt fra vejle
flexblock