Aniston og Butler er hund og kat i "Dusørjægeren"
Milo Boyd har været en anset kriminalbetjent og har været gift med journalisten Nicole. Men det ægteskab gik op i luer, og det samme gjorde hans karriere. Han blev til en let anløben dusørjæger, der får mindst lige så anløbne opgaver.
Men en dag lyder opgaven på at fange ex-konen, der er udeblevet fra en retssag, og det vil han nyde i stor stil. Der er bare det, at Nicole stikker af for at opklare et mord, som involverer folk i politiet. Og så bliver det hele lige pludselig meget indviklet.
Mens Milo og Nicole rå-skændes på vejen til fængslet, bliver de ret håndfast flere gange mindet om, at der er nogen, der forsøger at gøre dem tavse.
Så hvis til døden jer skiller ad ikke skal blive virkelighed, må de lægge stridsøksen og arbejde sammen om at opklare sagen og bringe de virkeligt skyldige for retten.
Par i krise
Fra Andy Tennants hånd har vi tidligere fået blandt andet "Anna And The King", "Sweet Home Alabama" og "Hitch". Jennifer Aniston er naturligvis vores allesammens Rachel fra "Venner", og er i gang med den vanskelige opgave at frigøre sig fra den rolle.Det virker dog, som om hun er tilfreds med stadig at blive typecastet som den neurotiske og hektiske bitch der altid har en rap replik på læben. For det bliver hun gang på gang.








RSS