Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Fredericia

Middelfart Sparekasse tabte 28,5 millioner

fredericia 18.03.2010 kl. 09:06
Annonce
Middelfart Sparekasse kom ud af 2009 med et underskud på 28,5 mio. kr. trods et pænt resultat af den primære drift.

- Det er med tilfredshed, at vi noterer en fortsat flot fremgang i den primære drift i Middelfart Sparekasse på hele 42 pct. for moderselskabet. Det sker endda i en tid, hvor den finansielle sektor generelt har været under hårdt pres, siger adm. direktør, Hans Erik Brønserud.

Resultatet af den primære drift for 2009 blev på hele 77,2 mio. kr. mod 54,3 mio. kr. i 2008. Bag de pæne tal ligger det, sparekassen selv kalder en yderst tilfredsstillende nettotilgang af nye kunder, men også et øget forretningsomfang med de eksisterende kunder.

Turbulensen på de internationale finansmarkeder satte dog også i 2009 sit præg på det samlede resultat. Især to ekstraordinære forhold påvirker regnskabet for 2009: Middelfart Sparekasse valgte i 2008 at tilslutte sig den såkaldte Bankpakke I.

Dermed bidrog sparekassen i 2009 med 35,1 mio. kr. til at sikre det økonomiske fundament under bankpakken. Derudover har især mindre erhvervsdrivende været presset af den nuværende krise. Samlet har det betydet nedskrivninger i 2009 på 101,1 mio. kr. (inkl. 13,9 mio. kr. til Bankpakke I).

- Vi er særdeles tilfredse med, at sparekassen trods uro og turbulens kan præstere en solvensprocent, der er mere end dobbelt så høj som lovens mindstekrav på 8 pct., siger Hans Erik Brønserud.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Fredericia-forsiden

Bedøm artiklen:
11
 har stemt. Gennemsnit
4,6
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock