Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Billund

SuperBrugsen gav super resultat

Vorbasse 18.03.2010 kl. 10:07 Af Dorte Brandsen
Annonce
SuperBrugsen i Vorbasse har netop fremlagt et godt regnskabsresultat på trods af finanskrisen. Det kom frem på den netop afholdte generalforsamling.

SuperBrugsen gav i 2009 et overskud på 360.000 kroner. Der var fremgang i omsætningen af butiksvarer, og det gav et pænt overskud.

Omsætningen blev på i alt 51 millioner kroner, og det gav et overskud på 360.000 kroner. Overskuddet er cirka 100.000 kroner mindre end i 2008, mens omsætningen af butiksvarer er steget med 780.000 kroner.

Den gode økonomi i SuperBrugsen smitter af på flere foreninger i lokalområdet. KFUM Idræt har således modtaget godt 15.000 kroner fra benzinsalget, og brugsen gav 25.000 kroner til indsamlingen til Vorbasse Fritidscenter.

En del af overskuddet vil i nær fremtid blive brugt på at udvide parkeringsområdet. Det vil ske ind over nabogrunden, som blev erhvervet i 2008. Næste projekt er et nyt indgangsparti, men det ligger lidt ude i fremtiden.

70 medlemmer deltog i generalforsamlingen, hvor der var genvalg til bestyrelsen til Susan Johansen, Susanne Therkildsen og Jens Chr. Jensen.

Efter generalforsamlingen genvalgte bestyrelsen Jens Chr. Jensen som formand.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Billund-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
1,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.
flexblock
Flere tophistorier Billund
flexblock