Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Hvorfor må vi ikke spørge?

Læserbrev 18.03.2010 kl. 10:07 Af Mette Jensen, Østerbo 6, Hejnsvig, skriver på vegne af det pædagogiske personale på Hejnsvig Skole
Annonce
Vi er en gruppe lærere på Hejnsvig Skole, der har forståelse for, at kommunen gerne vil gøre vores folkeskoler bedre og højne kvaliteten - det ønsker vi også selv og arbejder med det hver dag.

Der har været nedsat en skolestrukturkommission, som nu er kommet med et antal forslag til en ændret skolestruktur i Billund Kommune. Det er klart, at mange har været spændte på, hvad der kom ud af kommissionens arbejde og nu, hvor forslagene så er kommet, har vi, som lærere og personale på en af kommunens skoler, selvfølgelig spørgsmål til de forskellige forslag, der er kommet.

Det har vi blandt andet, fordi det sandsynligvis kommer til at berøre netop os.

Derfor er det da også glædeligt, at kommunens pædagogiske personale er blevet inviteret til et møde, hvor vi skal præsenteres for skolestrukturkommissionens rapport, som mange af os af egen interesse allerede læste straks, da den blev offentliggjort.

Men noget, der er knap så glædeligt ved det kommende møde, er, at vi i invitationen til mødet fik at vide, at der ikke ville være plads til spørgsmål.

I invitationen står:

"Der er tale om en administrativ fremlæggelse, og der bliver derfor ikke mulighed for at gå i dialog med byråds-politikerne i forbindelse med præsentationen."

Vi forstår det ikke. Hvorfor må vi ikke spørge? Er det fordi, vi skal have mundkurv på?

Den kommende skolestruktur er et emne, vi taler om på skolen hver dag. Mange af os spekulerer på Hejnsvig Skoles fremtid, hvilket jo også vil sige elevernes og vores fremtidige arbejdsplads.

Vi vil bare så gerne have lov til at spørge! Det bliver rigtig svært at lade være den 23.marts!!




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock