Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

VB må ikke sælge stadionnavn

Vejle 18.03.2010 kl. 14:10 Af
VB må ikke sælge stadionnavn
Johnny Kristiansen, indehaver af Jokri A/S har købt navnet på stadion i Nørreskoven.
Foto: MICHAEL SVENNINGSEN
Se flere billeder

Artikler om samme emne
Annonce
Vejle Boldklub bor kun til leje på stadion, og kommunen skal godkende et nyt navn

Vejle Boldklub har overtrådt alle spilleregler ved at sælge stadionnavnet. De kan ikke sælge noget, de ikke ejer, og kan derfor ikke bare udskifte navnet Vejle Stadion med Jokri Park, før de juridiske ting er på plads.

Så klart er budskabet fra Dan Arnløv, kulturudvalgsformand i Vejle Kommune.

Kulturudvalgsformanden havde nær fået kaffen galt i halsen, da han læste om salget på Vejle Amts Folkeblads netavis her til formiddag.

- Vejle Boldklub er kun lejer på stadion. Og så vidt jeg ved, kan man ikke sælge noget, man ikke ejer, siger en rystet Dan Arnløv.

Ifølge kulturudvalgsformanden ejer Stadionfonden stadion og dermed rettighederne til navnet.

- Salget af stadionnavnet skal godkendes af Vejle Byråd, og pengene tilfalder Fonden og ikke Vejle Boldklub, siger Dan Arnløv.

Vil få konsekvenser

Det er Vejle Kommunes kulturudvalg, der har tilsyn med Fonden.

- Det er simpelthen groft, Vejle Boldklub har solgt navnet. For de ved udmærket, at det er Fonden og ikke dem, der i givet fald skulle have stået i spisen af salget, siger Dan Arnløv.

Kulturudvalgsformanden vil via Fonden nu kræve en forklaring af Vejle Boldklubs administrerende direktør Henrik Tønder.

- Navnet Vejle Boldklub bliver ikke pillet ned, og Vejle Boldklub må selv redde kastanierne ud af ilden med hensyn til køberen, siger Dan Arnløv.

Bekymret for økonomien

Kulturudvalgsformanden er samtidig bekymret for Stadionfondens økonomi.

- Vi bad så sent som den 20. januar fonden om at styrke deres likviditet, så den kan betale dens lån, når disse forfalder, siger Dan Arnløv, der fastslår, at et eventuelt salg af stadionnavnet i givet fald tilfalder Stadionfonden.

Kulturudvalgsformanden er mest rystet over, at kulturudvalget intet har hørt fra Vejle Boldklub.

Ordførende direktør i Vejle Boldklub, Henrik Tønder har foreløbig ingen kommentarer til kulturudvalgsformandens udmelding i sagen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
30
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock