Hunden satte tyven en skræk i livet
Fredericia 19.03.2010 kl. 08:28
Foto: POLITI.DK
Annonce
I går mellem 08.00 og 15.20 fik en villa på Ingemannsvej i Fredericia uanmeldt besøg, mens ejerne ikke var hjemme.
En indbrudstyv ville udnytte, at beboerne var på arbejde og berøve dem.
I stedet for at gå listigt frem og lirke et vindue eller en dør op, valgte tyven den mindre raffinerede metode. Han kastede en krukke mod en kælderdør.
Desværre for tyven - heldigt for familien - var husstandens medlemmer ikke alle væk. Husets hund var nemlig hjemme, og ved braget fra krukke mod rude vågnede den op til dåd.
Inden tyven var kommet ind var hunden derfor i fuldt vigør på den anden siden, og så fandt tyven det fornuftigt at fortrække.
Hvilken race hunden var, eller hvorvidt den fik en ekstra belønning da ejerne kom hjem melder historien ikke noget om.
tnj








RSS