Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Hedensted

Heste fjernet efter mistanke om misrøgt

Spettrup 19.03.2010 kl. 09:46 Af
Heste fjernet efter mistanke om misrøgt
Det var her fra ejendommen på Spettrupvej i Spettrup, at politiet for nylig fjernede Ib Johnsens tre heste på grund af mistanke om vanrøgt. Ib Johnsen afviser enhver form for vanrøgt. Han mener, han passer sine heste, som han skal.
Foto: MICHAEL SVENNINGSEN

Annonce
Dyrenes Beskyttelse anmeldte 57-årig mand fra Spettrup for at misrøgte sine dyr

Tre heste er blevet fjernet fra deres ejer i Spettrup. Politiet fik en anmeldelse om, at hestene ikke blev behandlet, som de burde, og derfor var landbetjent Preben Duch fra Hedensted forleden en tur i Spettrup sammen med en dyrlæge, som skulle konstatere, om hestene blev behandlet, som de skulle. Dyrlægens konklusion var ikke for god.

- Jeg var derude sammen med en dyrlæge fra Fødevaredirektoratet. Han nåede frem til, at hestene trængte til kyndig pasning og pleje. De var noget afmagrede, fortæller landbetjent Preben Duch.

Derfor blev det besluttet, at hestene skulle fjernes fra adressen og flyttes til et andet sted, hvor politiet og dyrlægen vurderede, at de kunne få en bedre behandling.

Anmeldt af Dyrenes Beskyttelse

Landbetjenten fortæller, at det var Dyrenes Beskyttelse, der meldte hestenes ejer til politiet for ikke at behandle sine dyr ordentligt. Efter besøget af en dyrlæge kunne det tyde på, at der var noget om det, men Preben Duch kan endnu ikke sige, om sagen vil ende med, at Ib Johnsen bliver sigtet for at misrøgte sine dyr.

- Nu skal jeg se erklæringen fra dyrlægen. Den er ikke færdig endnu, men det er da en mulighed, siger Preben Duch.

Hestene er nu placeret i en stald i Ølsted Nederholm. Der blev indgået den aftale, at den 57-årige ejer selv kunne være med til at bestemme, hvor hestene skulle placeres, og han kendte en mand i Ølsted Nederholm, der kunne have dem. I den efterfølgende tid vil hestene med jævne mellemrum blive tilset af en dyrlæge.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Hedensted-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
4,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock
Flere tophistorier fra Vejle
flexblock