Græsset i Legoland støvsuges
Foto: MICHAEL SVENNINGSEN
Billund:
Gartnere og håndværkere i Legoland har i disse dage rigtig travlt med at få parken gjort klar til åbningen den 27. marts. Alle detaljer skal være på plads, så de ansatte arbejder efter et nøje fastlagt program for at nå det hele. Tidspresset er større i år, end det plejer at være, fordi sne og is har holdt gartnere og håndværkere væk fra det udendørs arbejde.
- Vi har aldrig været så klar med det indendørs arbejde i år, så da sneen endelig var væk, var vi klar til at gå i gang med det udendørs arbejde, siger direktør i Legoland, Henrik Höhrmann.
Hele parken har været dækket af sne indtil i fredags, hvor gartnerne gik i gang med at gøre Miniland klar. Alle de små figurer blev i efteråret taget indenfor og vasket og klargjort, mens legohuse og veje blev dækket af med folie. I øjeblikket er gartnerne i gang med at støvsuge græsset i Miniland for småsten, inden figurerne kan blive placeret. Først til allersidst bliver der fyldt vand i vandløbene. Men frosten driller stadigvæk.









RSS