X Factor revisor klar til semifinale
Foto: BJARNE BERGIUS HERMANSEN/DR
Efter sms-balladen omkring X Factor har DR har nu indgået en konkret aftale med det uafhængige revisionsfirma Deloitte om overvågning af såvel semifinalen som finalen ved X Factor 2010.
- Det glæder mig meget, at vi nu kan komme tvivlen til livs om vores sms-afstemninger. Seerne skal selvfølgelig kunne regne med, at vi respekterer deres afgørelse, at deres stemmer bliver talt med, og at vi har det korrekte resultat hver gang, siger DRs underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme.
Ifølge DR har revisoren fra Deloitte desuden gennemgået de sms-afstemninger, der har været afholdt i de fem foregående X Factor 2010-liveshows og har blandt andet konstateret, at der ved alle fem afstemninger har været overensstemmelse mellem antallet af stemmer modtaget i DR's leverandørs systemer og antallet af stemmer, der faktisk indgik i afgørelsen
Dermed slår revisoren fast, at Jesper og Anna havnede i farezonen med rette.








RSS