Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Kendt om de kendte

Ulf Pilgaard: Drop smøgerne, Margrethe

19.03.2010 kl. 14:19 Af Ritzau
Ulf Pilgaard: Drop smøgerne, Margrethe
Dronningen skal lægge tobakken på hylden, hvis det står til komikeren Ulf Pilgaard.
Foto: THOMAS WILMANN/POLFOTO

Annonce
Ulf Pilgaard vil godt beholde dronningen i mange år endnu. Derfor skal hun holde op med at ryge, mener den folkekære komiker, der selv er eksryger.

Skuespilleren Ulf Pilgaard har i mange år parodieret dronning Margrethe. Men nu er det på tide, at bøtten bliver vendt, og dronningen lærer at gøre Ulf kunsten efter.

- Jeg holdt selv op med at ryge for fire år siden, og det er i den grad indlysende for enhver, at rygning er ødelæggende for helbredet. Så det vil være et godt råd til hende, fortæller Ulf Pilgaard til Ritzau.

Dronning Margrethe kan den 16. april fejre sin 70-års fødselsdag. Og står det til Ulf Pilgaard, bliver der mange flere fødselsdage for majestæten at fejre.

- Jeg vil da godt have dronningen nogle år endnu. Det skal der ikke herske nogen tvivl om, lyder det fra den folkekære komiker og skuespiller.

Som tidligere ryger ved Ulf Pilgaard, at det godt kan lade sig gøre at lægge tobakken på hylden, selv om det for mange rygere kan virke som en uoverstigelig bedrift.

- Jeg gjorde det fra den ene dag til den anden helt uden noget som helst. Hverken plaster eller tyggegummi. Men det er jo meget individuelt, hvor svært det er, siger Ulf Pilgaard.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Kendt om de kendte-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
4,5
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock