Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

150 opgange mangler brevkasser

Vejle 20.03.2010 kl. 06:00 Af
150 opgange mangler brevkasser

Foto: MADS HANSEN

Annonce
Postomdelingen stopper, hvis ikke der bliver sat brevkasser op i stueetagen

150 opgange sjofler med opsætningen af nye brevkasser. Siden årsskiftet har det været lovpligtigt for etageejendomme, der er bygget før 1974, at have brevkasser for samtlige lejligheder i ejendommens stueetage. Men det er der ikke mange ejendomme i Vejle, der har styr på.

Den seneste optælling fra Post Danmark viser, at 150 opgange i byen ikke har fået sat det lovpligtige anlæg op i stueetagen, så postbuddet ikke behøver tage alle trapperne op for at få posten ud.

- Det er ejendommens ejer, der har ansvaret for at få sat anlæggene op. De steder, hvor det ikke er gjort endnu, er det ved at være på høje tid, siger Jørgen Fischer, chef for privatkundeområde vest.

10.000 på landsplan mangler

Ejerne har netop modtaget en reminder, der skal gøre dem opmærksom på, at det er deres ansvar at få sat de lovpligtige anlæg op. Senest 30. april skal anlæggene være i brug, hvis ikke der er søgt dispensation eller udsættelse.

- Vi vil gerne have alle med, og vi har ingen interesse i at returnere posten. Derfor stopper vi naturligvis ikke udbringningen af post fra den ene dag til den anden, men i sidste ende er det ejernes og administratorernes ansvar, at anlæggene er sat op, så posten kan leveres til ejendommens beboere, siger Jørgen Fischer.

Folketinget besluttede i 2004, at alle etageejendomme fra før 1974, skal have brevkasseanlæg i stuen inden udgangen af 2009. På landsplan mangler knap 10.000 opgange stadig at få opsat brevkasserne.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
5
 har stemt. Gennemsnit
4,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock