Kræftens Bekæmpelse under skarp kritik
I et brev leverer syv overlæger ved landets seks kræftcentre en sønderlemmende kritik af Kræftens Bekæmpelse, som ifølge lægerne optræder "uacceptabelt" og "uansvarligt", skriver Berlingske Tidende søndag.
Overlægerne tager "afstand fra Kræftens Bekæmpelses ledelsesstil, hvor man tilsyneladende har valgt at bruge enhver lejlighed til at nedgøre
kræftbehandlingen", og mener, at Kræftens Bekæmpelse dermed "svigter den opgave at skabe tillid blandt patienter og pårørende".
Brevet er kulminationen på en konflikt, der har været under opsejling længe,
siger professor Svend Aage Engelholm, leder af Radioterapiklinikken på
Rigshospitalet:
- Ved flere lejligheder har der været en tone af en helt utrolig nedgørelse af
kræftlægerne og det onkologiske personale. Men der er sket betydelige fremskridt i patienternes rettigheder og behandling i de senere år. Det er et reelt kvantespring for kvaliteten, siger han.












RSS