Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Svenske søfolk lavede ballade

Vejle 21.03.2010 kl. 09:52 Af Torben Juhler
Annonce
Politiet måtte natten til søndag flere gange rykke ud i det lokale natteliv, for at skille værtshusgæster ad eller dysse dem ned.

Kort efter midnat blev politiet kaldt til et værtshus i Havnegade, hvor to svenske søfolk lavede ballade og var i slagsmål.

Patruljen fik skilt parterne ad, men de var så højrøstede, at de begge blev anholdt og bragt med på stationen, hvor de overnattede i detentionen.

Næste morgen blev de præsenteret for hver en bøde for overtrædelse af henholdsvis restaurationsloven og ordensbekendtgørelsen.

Dørmand på arbejde

Allerede et kvarter tidligere gik turen til en af værtshusene på Dæmningen, hvor dørmændene havde svært ved at styre en gæst, en ung mand fra Vejle.

Men med politiets hjælp fik de manden til at falde ned.

Kærester skændedes

Klokken to var den gal i en lejlighed på Pilevænget, hvor en 36-årig mand fra Børkop ikke ville forlade lejligheden.

Da patruljen nåede frem for at bortvise gæsten, ville han ikke rette sig efter politiets anvisninger, og han blev derfor anholdt og bragt med på stationen.

Klokken 4.30 ringede en forbipasserende til politiet, fordi et kærestepar var i så højlydt et skænderi på Tønnesgade, at den forbipasserende frygtede, at det ville udvikle sig til håndgemæng.

Da politiet fandt parret, var de stadig i gang med at skændes højlydt, men patruljen fik den 30-årige mand og den 23-årige pige i hver sin retning.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
3,3
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock