Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Regionen

"Pigen er en skruppelløs løgner”

26.03.2010 kl. 10:26 Af
"Pigen er en skruppelløs løgner”

Foto: STEEN OLE/POLFOTO

Artikler om samme emne
Annonce

Forsvarer Mette Grith Stage tog ordet i Vestre Landsret fredag klokken 9.50, og hun varslede fra starten, at hendes procedure ville tage mindst en time.

”Jeg bliver nødt til at begynde fra bunden, når statsadvokaten fastholder voldtægtsanklagen, trods de nye beviser, sagde hun og fortsatte:

”Sagen er vendt fuldstændig op og ned. Førhen var pigen BEVISET, men i dag er hendes troværdighed gået fuldstændig fløjten. Den sidste rest af troværdighed forsvandt, da hun indrømmede her i retten, at hun slet ikke blev holdt fast af de andre to drenge, mens hun blev voldtaget.

”Det er rystende, at en så ung pige har løjet for politi, sin familie, byretten og landsretten om et så afgørende punkt i sagen. Men videooptagelserne vidner jo også om, at hun er en skrap dame til at lyve, sagde Mette Grith Stage og henviste til de skjulte videooptagelser, som Sharif Salonis bror optog, hvor pigen indrømmer, at voldtægten er løgn.

Forsvarer Mette Grith Stage mener, at de nye oplysninger taler til sin klient Sharif Salonis fordel:

”Vi ved, at hun har løjet flere gange – det har vi beviser på. Jeg er helt sikker på, at havde vi haft videooptagelserne og sms’erne fra begyndelsen, var den her sag aldrig endt i retten. For der ville ikke have været nogen sag, sagde hun.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Regionen-forsiden

Bedøm artiklen:
8
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock