Blodig kamp om p-plads
Sverige 06.04.2010 kl. 09:49
Annonce
Mindst 1000 mennesker samledes mandag i Landskrona for at demonstrere mod en voldsepisode, der i sidste uge kostede en 78-årig kvinde livet i den sydsvenske by. Kvinden døde i forbindelse med et skænderi om en parkeringsplads.
Sverige:
Den 78-årige kvinde døde onsdag som følge af de slag, hun havde pådraget sig to dage tidligere, da hun forsøgte at forsvare sin 71-årige mand under skænderiet om parkeringspladsen.
Skænderiet og det efterfølgende slagsmål startede, da den 71-årige mand dyttede ad en anden bilist, der blokerede vejen til en parkeringsplads.
Den anden bilist, en 23-årig mand, gik derefter til angreb på den ældre mand. Da dennes hustru forsøgte at lægge sig imellem, blev hun slået i jorden af et knytnæveslag i ansigtet, oplyser politiet.








RSS