Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Hedensted

44-årig drabssigtet kan intet huske

Lindved 16.04.2010 kl. 09:57 Af
44-årig drabssigtet kan intet huske
Politiet har afspærret ejendommen på hjørnet af Agersbølvej og Baunebjergvej.
Foto: MADS HANSEN
Se flere billeder

Artikler om samme emne
Annonce
Poul Hansen erklærede sig i morges ikke skyldig i drab på sin kone

Poul Hansen kan intet huske fra natten til torsdag, hvor hans hustru, Jane Møller Hansen, mistede livet i parrets fælles hjem på Bavnbjergvej 32 lidt uden for Lindved. Det forklarede han via sin forsvarsadvokat, da han fredag morgen blev stillet for en dommer i et grundlovsforhør.

Politiet mistænker 44-årige Poul Hansen for at have skudt Jane Møller Hansen i hovedet med et haglgevær. Årsagen skulle angiveligt være, at parret stod foran en skilsmisse, og det var mere, end Poul Hansen kunne kapere.

Poul Hansen ankom til grundlovsforhøret ved Retten i Horsens ledsaget af to civilklædte politibetjente. Han var iført en blå arbejdsskjorte, der hang løst ned over de ternede bukser. Håret sad nydeligt, og Poul Hansen sad med hænderne foldet på bordet foran sig, da han bekræftede over sin identitet over for dommeren.

Anklageren ønskede Poul Hansen varetægtsfængslet, og hun kunne fortælle, at Poul Hansen udover drabet på Jane Møller Hansen er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, da han ikke havde ret til at have det haglgevær, som politiet formoder, at han brugte til at dræbe Jane Møller Hansen med. I haglgeværet var der mindst to patroner.

Kort efter Poul Hansen havde erklæret sig ikke skyldig i drabet, blev dørene lukket for offentligheden, som derfor ikke fik mulighed for at høre Poul Hansens forklaring på, hvad han foretog sig i de sidste timer af Jane Møller Hansens liv.

Dommeren begrundede dørlukningen med, at politiet endnu er i gang med den indledende efterforskning, og at det derfor kan skade efterforskningen, hvis der kommer for mange detaljer ud i offentligheden.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Hedensted-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
4,2
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock
Flere tophistorier fra Vejle
flexblock